Grundejerforeningen Præsemosen består af 295 særskilt udmatrikulerede grunde. Det er en meget speciel konstruktion der betyder, at vi selv ejer vores grunde, men at vi har status som kolonihaver. Det er således kun tilladt, at bo her fra 1. april til 30. september. Vores forening er i udvikling, der er mange nybyggerier i gang, Lokalplanen giver da også god mulighed for dette, idet det er tilladt for os at etablere op til 57 m2 hus, og i tillæg til det, 30 m2 ekstra bygninger såsom overdækket teresse, skur eller drivhus. Der må etableres parkeringsplads på grunden, men IKKE overdækket carport. Se lokalplanen for detaljer. Foreningens formål er at indrive kontingent og betale foreningens omkostninger, hverunder fortrinsvis at vedligeholde vejene i området, hvilket betyder at langt den største del af kontingentet anvendes hertil.

Foreningens historie går tilbage til etabering i 1936, -her kan du se et kort resume udarbejdet af forstadsmuseet: http://forstadsmuseet.dk/historien-om/praestemosen/

Foreningens nyere historie er som følger:

Hvidovre kommune opkøbte i flere årtier grunde i foreningen, idet kommunen havde planer om at udlægge området til rekreativt område for kommunens borgere. Opkøbene fortsatte frem til midt 0’erne, hvor kommunen havde opkøbt over halvdelen af grundene. Bestyrelsen var klar over, at kommunen snart ville ekspropriere de resterende grunde med henblik på at effektuere planerne om omdannelse af området til rekreativt område.

I 2001 blev der vedtaget en ny kolonihavelov, som i praksis havde til hensigt at frede kolonihaver fra udryddelse. Der bliver i loven skelnet mellem varige og ikke varige kolonihaver, hvor status for Præstemosen var, at halvdelen (nord for Rebæk alle) var varige, og den anden halvdel ikke-varige. Bestyrelsen fik med denne lov et redskab til at forhindre kommunen i at ekspropriere hele området, idet kommunen ikke ville kunne nedlægge et område med varige kolonihaver, uden at udlægge et tilsvarende område andetsteds i kommunen. Efter en længere kamp, hvor den daværende bestyrelse kunne henvise til en gammel deklaration fra 1936, hvor foreningen var registreret som kolonihave, kom foreningen ind under den nye kolonihavelov, hvorefter kommunen droppede  planerne om ekspropriation og påbegyndte salget af deres grunde. Kommunen ejede 149 grunde da de havde flest og i 2016 ejer de ca. 90 grunde. De grunde der er lejet ud til kommunens pensionister forbliver udlejet så længe pensionisten ønsker det.

I 2007 blev der udarbejdet ny lokalplan for området. Lokalplan 129 indeholder bestemmelser om byggerierets størrelse, som den daværende bestyrelse fik stor indflydelse på, gennem dialog og forhandlinger med kommunen. Således blev bebyggelsesprocenten hævet til det maksimale indenfor småhusreglementet, nemlig 57 m2, med mulighed for ekstra bygninger op til 30 m2, herunder 10 m2 skur og 20 m2 overdækket terresse.

I 2013/2014 modtog kommunen en del klager over helårsbeboelse og byggerier der overskred lokalplanen. Kommunen har ikke villet sidde klagerne overhørigt, og har derfor ansat en konsulent for 2 år (2015+2016), som har til formål at lovliggøre kolonihaverne i kommunen, ift. overholdelse af lokalplan og korrekt registrering i BBR. Arbejdet pågår, og en af metoderne er overflyvning af området med droner, med henblik på at dokumentere bygningers størrelse og afstand til skel. I tiden mellem 2007 og 2016 er der bygget mange nye huse i området. Kommunen har solgt mange af deres grunde, og de er således nede på at eje 44 grunde pr januar 2018, hvoraf en del er til salg.

I 2017 vedtages lokalplan 139, der sætter begrænsning på sammnebygningsmulighed for de 57+30 m2. Foreningen har indsendt klage til planklagenævnet over denne lokalplan, se evt fanebladet "information".

På dette billede kan du se, hvilke grunde der er varige kolonihaver, henholdsvis ikke-varige: